Betingelser for anvendelse af netværket tekst.hmi.dkSocialstyrelsens netværk tekst.hmi.dk er et fagligt forum for personer, der arbejder med børn, unge og voksne i læse- og skrivevanskeligheder. I netværket kan deltagerne udveksle erfaringer om teknologiske hjælpemidler, der giver støtte til læsning og skrivning, og som generelt hjælper med at organisere dagligdagen for såvel ordblinde som personer med aspergers eller ADHD. Formålet med netværket er at etablere en fælles og national platform for alle fagpersoner i Danmark, der arbejder på dette felt. Netværket samler den nationale viden og kompetence på området og henviser til ressourcer, erfaringer, materialer m.m. fra Danmark og fra udlandet. Socialstyrelsen er berettiget og forpligtet til løbende at ændre på og strukturere indholdet af tekst.hmi.dk uden deltagernes forudgående samtykke. Socialstyrelsen bestræber sig dog på at tekst.hmi.dk til stadighed opfylder formålet med etableringen af tekst.hmi.dk, jvf. ovenfor. Deltagernes forpligtelserDeltagerne i tekst.hmi.dk skal til enhver tid overholde de af Socialstyrelsen udstedte retningslinjer for brug af tekst.hmi.dk. Deltagerne skal herunder til enhver tid overholde gældende lovgivning, herunder men ikke begrænset til straffeloven, persondataloven, ophavsretsloven, varemærkeloven og markedsføringsloven.
Socialstyrelsen forbeholder sig ret til at indstille eller ophæve deltageres adgang til tekst.hmi.dk, såfremt Socialstyrelsen vurderer at deltagere har forbrudt sig mod bestemmelser i denne aftale eller retningslinjer udstedt af Socialstyrelsen. Indstilling eller ophævelse af deltageres adgang sker uden refusion af allerede erlagte betalinger.
Deltagere accepterer følgende generelle retningslinjer for brug af tekst.hmi.dk: a) Deltagere skal respektere tredjemands ophavsret, herunder tekster og billeder samt andre immaterielle rettigheder, herunder bl.a. varemærker og forretningskendetegn. b) Deltagere respekterer, at ytringsfriheden er en frihed under eget ansvar, og deltagere skal undgå krænkelser af mennesker med andre værdier, behov, anden religion og anden etnisk herkomst, end medlemmet selv, og skal således undgå at anvende diskriminerende udtryk. c) Ved brug af materiale, information m.m. fra netværket tekst.hmi.dk skal kilden angives.
Ovenstående gælder også for indholdet af eventuelle links og henvisninger som deltagere måtte oplagre på tekst.hmi.dk. Socialstyrelsens forpligtelserVed deltageres rapportering af fejl eller mangler ved Socialstyrelsens afvikling af tekst.hmi.dk, vil Socialstyrelsen uden ugrundet ophold søge at afhjælpe disse fejl og mangler inden for Socialstyrelsens normale arbejdstid. Socialstyrelsen foretager fuldstændig back-up af tekst.hmi.dk én gang om ugen. Socialstyrelsen foretager endvidere back-up af ændringer dagligt på hverdage. Hver den 1. i måneden foretager Socialstyrelsen en automatisk fuldstændig back-up.
Socialstyrelsen garanterer ikke uafbrudt, kontinuerlig adgang til tekst.hmi.dk. Deltagere anerkender, at Socialstyrelsens tjenester af og til kan være utilgængelige, det være sig planlagt eller tilfældigt, og at Socialstyrelsen ikke kan gøres ansvarlig for manglende adgang. Friholdelse af SocialstyrelsenSocialstyrelsen er ikke ansvarlig for indholdet og eventuelle følgevirkninger af deltageres oplagring af information på tekst.hmi.dk. PersondataVed at acceptere disse betingelser, giver deltagere samtidig samtykke til at Socialstyrelsen kan behandle deltagernes personlige data, som deltagerne afgiver til Socialstyrelsen i forbindelse med tilmelding til tekst.hmi.dk. Socialstyrelsen vil ikke bruge disse oplysninger til andre formål end angivet i disse betingelser eller videregive dem til andre personer, medmindre deltageren har givet samtykke hertil. Ved udmeldelse af tekst.hmi.dk slettes alle personlige data. PriserPris for årligt abonnement Kommuner: Prisen for et års abonnement er 2600 kr. for en kommune + 5,2 øre pr. indbygger i kommunen. Abonnementet giver ubegrænset deltagelse for alle kommunens medarbejdere.
Ikke-kommunale institutioner og virksomheder Prisen for et års abonnement er 510 kr. Abonnementet giver ubegrænset deltagelse for alle enhedens medarbejdere. Den løbende abonnementsafgift forhøjes automatisk årligt uden forudgående varsel hver den 1. januar på baggrund af stigningen i det af Danmarks Statistik fastsatte nettoprisindeks for oktober i det forudgående år. BetalingAbonnementsopkrævninger sker ved Socialstyrelsens udsendelse af faktura til abonnenten med angivelse af betalingsfrist. Den løbende abonnementsafgift opkræves forud for et kalenderår ad gangen (12 måneder) og opkræves normalt i januar måned. Ved tilmelding til tekst.hmi.dk midt i kalenderåret udstedes faktura på abonnementsafgiften for den resterende del af det pågældende kalenderår. Ved forsinket betaling er Socialstyrelsen berettiget til at opkræve morerenter af det skyldige beløb med 2,0 % pr. påbegyndt måned fra betalingsfristens udløb og indtil betaling sker. Overskrides betalingsfristen med mere end 30 kalenderdage, er Socialstyrelsen berettiget til uden forudgående varsel og ansvar at opsige aftalen. Socialstyrelsens ansvarSocialstyrelsens ansvar er begrænset til direkte tab. Socialstyrelsen er ikke ansvarlig for indirekte tab, herunder følgeskader, omsætningstab, driftstab, tab af avance, manglende besparelse, tab af goodwill eller lignende tab, uanset om Socialstyrelsen måtte være gjort opmærksom på risikoen for sådanne tab, og er alene ansvarlig for en skade, såfremt skaden er en direkte følge af grov uagtsomhed eller forsæt hos Socialstyrelsens ansatte eller underleverandører. Socialstyrelsens erstatningsansvar kan, uanset årsagen til skaden, herunder grov uagtsomhed fra Socialstyrelsens ansattes side eller underleverandører, aldrig overstige kr. 100.000. Såfremt Socialstyrelsen påføres et erstatnings- eller strafferetligt ansvar som følge af en deltagers ansvarspådragende forhold, er deltageren forpligtet til i enhver henseende at friholde Socialstyrelsen for de hermed påførte omkostninger og tab. Opsigelse af abonnementAbonnement på tekst.hmi.dk kan opsiges af såvel Socialstyrelsen som af abonnent med et skriftligt varsel på tre måneder til udgangen af et år. Hvis ikke det opsiges, løber det automatisk videre. Socialstyrelsen har copyright på tekst.hmi.dk
|